Brugerbetingelser for GLS-appen
Nærværende dokument indeholder en beskrivelse af den behandling, der sker i forbindelse med brug af GLS-appen.
Hvis du vil læse vores privatlivspolitik for GLS-appen, kan du finde den her
GLS app’en er en service, der udbydes af GLS Denmark A/S, cvr.nr. 10549744, Kokmose 3, 6000 Kolding.
Kontaktoplysninger:
Kundeservice:
Telefon: 76 33 11 11
Mail: Ved skriftlig henvendelse bedes du besøge vores hjemmeside,
www.gls.dk , og udfyld den relevante kontaktformular.
Data Protection Manager:
Mail: Data-protection@gls-denmark.com
Disse betingelser gælder for vores GLS App. Det koster ikke noget at anvende appen, og du kan til enhver tid afmelde dig. Vær opmærksom på, at vi behandler persondata i forbindelse med din brug af GLS-appen, hvilket du kan læse mere om i vores privatlivspolitik . Nogle funktioner kræver betaling, f.eks. hvis du ønsker at købe en label i app’en.
Betingelser for brug af app’en
GLS-appen er begrænset til brug for fysiske personer. Du skal være fyldt 15 år for at kunne bruge appen, og ved at downloade og bruge appen bekræfter du, at du er 15 år eller derover.
Brug af GLS-appen er underlagt disse vilkår og betingelser samt eventuelle andre vilkår og betingelser mv. som du godkender i forbindelse med konkurrencer, gennemførelse af køb eller andre relaterede tjenester.
Når du opretter en profil, er det dit ansvar, at du holder din e-mailadresse og dine kontaktoplysninger opdaterede. Den e-mailadresse og det mobilnummer, du oplyser, må ikke tilhøre en anden. Det er derfor ikke tilladt at angive andres e-mailadresser eller mobiltelefonnummer.
Du er ansvarlig for al aktivitet, der udføres via GLS-appen på din telefon. Det betyder, at du skal holde dine loginoplysninger sikre og private. Vi anbefaler, at du bruger en unik adgangskode, som du ikke bruger til andre steder. Hvis din adgangskode eller konto bliver kompromitteret, bør du hurtigst muligt ændre adgangskode.
Brug af appen
Du kan bruge vores app på følgende måde:
- Som gæst med gæsteprofil
- Med brugerprofil med login
Inden du tager stilling til, om du vil oprette en brugerprofil med login, eller fortsætte som gæst får du mulighed for at læse om vores vilkår og betingelser for anvendelse af GLS-appen. Du skal også tage stilling, om du vil give samtykke til Firebase Analytics, Firebase Crashlytics og markedsføringssamtykke.
Når du har angivet dine samtykkepræferencer, som du til enhver tid kan ændre eller trække tilbage, får du mulighed for enten at oprette en brugerprofil med login, eller fortsætte som gæst med gæsteprofil. For begge dele gælder det, at du skal acceptere vores brugerbetingelser. Når du har accepteret vores brugerbetingelser, vil du tilegnes et bruger ID.
Hvis du bruger appen som gæst med gæsteprofil, får du adgang til appens funktioner (track and trace, køb af label etc.) uden de fordele, som oprettelse af brugerprofil giver dig.
Når du opretter en brugerprofil, vil pakker automatisk tilføjes GLS-appen baseret på de ved oprettelsen angivne e-mail- og telefonnummer, eller de oplysninger som du indtaster efterfølgende ved funktionen tilføj yderligere mail eller telefonnummer.
Når du er logget ind, udfylder vi automatisk dine afsenderoplysninger, herunder navn, telefonnummer og e-mail, når du køber fragt. Du får også mulighed for at gemme din adresse til næste gang.
Yderligere, vil du med oprettet brugerprofil, have mulighed for at se QR koder i appen, når du via appen køber labels. QR-kode(r) vil fremgå i appen og disse kan fremvises ved indlevering af pakke(r) i PakkeShop. Her vil PakkeShoppen scanne QR-koden og printe en label til forsendelse af pakken. Fortsætter du som gæst med gæsteprofil i appen kan du fortsat købe labels, men vil ikke se QR-koder i appen; de vil sendes til den i forbindelse med købet angive e-mail.
Ved oprettelse af profil skal du angive en e-mailadresse og et telefonnummer. Du kan, efter oprettelse, tilgå din profil og tilføje yderligere e-mailadresser og telefonnumre. Disse skal, ligesom ved oprettelse, verificeres, og det er dit ansvar at angive dine og kun dine oplysninger.
Hvis du fortsætter som gæst med gæsteprofil, skal du indlæse pakker til appen manuelt og validere pakken for at kunne følge forsendelseshistorikken via Track & Trace i appen. Det gør du ved at indtaste dit pakkenummer tilsendt pr. e-mail samt hvilket postnummer pakken sendes til og om du er modtager eller afsender af pakken. Ved manuel tilføjelse af pakke(r) i appen vil det blive muligt at følge forsendelseshistorikken af pakken.
Kommunikation med dig
Vi sender dig servicemeddelelser om din pakke med henblik på orientering til dig om, f.eks. hvornår en pakke kan afhentes i en PakkeShop eller leveres til dig på din hjemmeadresse.
I GLS-appen kan du også samtykke til modtagelse af markedsføring på e-mail, sms og push-notifikationer. Du vil i den forbindelse modtage markedsføring om vores produktsortiment og services, konkurrencer samt events og andre markedsføringstiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke helt eller delvist via profilfunktionen i appen eller via de meddelelser, som vi har sendt til dig eller ved at henvende dig til vores kundeservice.
Ophør og sletning af profil
Sådan kan du slette din profil:
Du kan til enhver tid slette din profil i vores app på siden ’profil’ eller ved at kontakte os på data-protection@gls-denmark.com. Hvis du vil slette din profil igennem appen skal du:
- Tilgå ’Profil’ som kan findes i nederste højre hjørne af bund menuen.
- Når du er på ’Profil’ vil du i øverste højre hjørne kunne se et tandhjul som indikerer indstillinger for din profil.
- Under indstillinger navigerer du til fanen ’Slet profil’ og følger instruksen.
- Så snart du bekræfter sletning, sletter vi dine data og samtykker
Vi forbeholder os ret til at suspendere eller slette din profil i tilfælde af overtrædelse af disse vilkår og betingelser, inaktivitet, ulovlige handlinger eller handlinger, der ikke er forenelige med GLS’ interesser og værdier.
Hvis du vil klage over en label købt hos os, kan du indgive en klage til: Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk .