Skal vi stille dine pakker, når du ikke er hjemme?

Når du er tilmeldt SmartDelivery i GLS-appen, slipper du for at sidde klar, når du venter på en pakke. Vi stiller den på din adresse et sted, du vælger – og giver dig besked, når den er leveret.

Dine fordele ved SmartDelivery

Har du allerede en fuldmagt?

Har du allerede en GLS-fuldmagt med fysisk klistermærke, bliver den automatisk erstattet af SmartDelivery, når du tilmelder dig. Så får du adgang til alle de nye fordele.

Sådan fungerer SmartDelivery

  1. 1

    Opret en GLS-profil i GLS-appen

  2. 2

    Gå til "SmartDelivery" i app-menuen og følg trinene

  3. 3

    Bestil dine pakker med hjemmelevering

  4. 4

    Vi stiller dine pakker på adressen – og giver besked, når de er leveret

Vil du have dine pakker stillet på din erhvervsadresse?

Opret en erhvervsfuldmagt. Vær opmærksom på, at du desværre ikke kan have SmartDelivery og erhvervsfuldmagt på samme adresse.

FAQ

Med SmartDelivery giver du tilladelse til, at GLS-chaufføren må stille dine pakker bestilt med hjemmelevering på din adresse. Du behøver ikke selv at være hjemme, og du vælger selv, hvor på adressen du ønsker, at vi stiller pakkerne – så længe du sikrer dig, at chaufføren har nem adgang til dit valgte leveringssted. Når pakken er leveret, modtager du et billede i din GLS-app af pakken på leveringsstedet.

SmartDelivery aktiveres ved hjemmelevering, når både adressen og mobilnummeret eller e-mailadressen på pakken passer til de oplysninger, du har tilmeldt SmartDelivery. Det er en personlig aftale, der kan gælde for en eller flere i husstanden. Ønsker flere i husstanden, at deres pakker stilles, skal hver person have sine egne kontaktoplysninger tilknyttet SmartDelivery.

Du kan selv tilmelde dig og administrere din SmartDelivery-aftale i din GLS-app.

  • Ja, du kan nemt tilmelde dig SmartDelivery på flere adresser, hvis du fx har et sommerhus eller opholder dig flere steder. Vær opmærksom på, at SmartDelivery ikke gælder for erhvervsadresser. Her skal du stadig oprette en fysisk fuldmagt på vores hjemmeside her .

Nej, SmartDelivery er en personlig aftale. Ønsker flere i husstanden, at deres pakker stilles, skal hver person oprette sin egen SmartDelivery-aftale.

SmartDelivery bliver aktiveret med det samme, du tilmelder dig, og gælder for fremtidige pakker, du bestiller til hjemmelevering. Vær dog opmærksom på, at SmartDelivery ikke gælder for pakker, der allerede var under levering, før du tilmeldte dig.

SmartDelivery kan desværre ikke bruges i etageejendomme med låste opgange. Hvis du vælger et leveringssted på adressen med fri og nem adgang, kan du stadig tilmelde dig SmartDelivery.

Ja, når du går ind på din pakke fra din pakkeoversigt på forsiden af appen, kan du vælge at slå SmartDelivery fra på den enkelte pakke. Det kan fx være en god idé til gaver eller pakker med høj værdi. Når du slår SmartDelivery fra, leverer vi pakken i en PakkeShop nær dig, hvis du ikke er hjemme til at tage imod den.

Hvis du har en fysisk fuldmagt på adressen, vil den blive erstattet af SmartDelivery og dermed ikke længere være gældende. Det betyder også, at hvis I er flere i husstanden, som ønsker, at jeres pakker stilles, skal hver person have sine egne kontaktoplysninger tilknyttet SmartDelivery.

Ja, du kan altid ændre oplysningerne eller afmelde dig SmartDelivery i appen. Du kan fx ændre leveringssted og tilføje flere mobilnumre eller e-mailadresser.