Levering til virksomheder
GLS dækker hele Danmark og leverer til landets virksomheder alle hverdage. Både når pakkerne skal frem og tilbage. Skal det gå ekstra hurtigt, står vores Express-afdeling klar.
Levering til virksomheder
Hvis du har brug for pakkedistribution af højeste kvalitet, står GLS klar. Uanset om pakken skal leveres i eller udenfor Danmarks grænser, kan vi hjælpe. Med vores vejledende leveringstider opdelt pr land, har vi gjort det nemt for dig at sikre en god kundeoplevelse, da du kan afstemme hvornår din pakke når frem til din kunde.
Når pakken er afsendt til din kunde, kan du følge pakken undervejs, og du får selvfølgelig en kvittering, når pakken er leveret.
Er din kunde forhindret i at kvittere for pakken, kan du sende den med levering uden kvittering. Så stiller vi pakken på et aftalt sted uden kvittering på dit ansvar. Vær opmærksom på at denne leveringsform ikke er egnet til etageejendomme.
Hvis din kunde i udlandet ikke er tilgængelig, tager vi enten pakken med retur til depotet eller leverer den til et udleveringssted i nærheden. Din kunde får information herom.
Pakker, der skal leveres til virksomheder må veje maks. 30 kg og skal holde sig inden for vores minimum og maksimum mål for pakker.
Returnering af dine varer
Vi har gjort det muligt for dig at optimere dit returflow, ved at styre returprocessen for dine erhvervskunder. GLS kan på din ordre afhente pakker hos dine kunder og sende dem retur til dig eller til en anden erhvervsadresse efter dit valg.
Afhentningsadressen behøver ikke at være i Danmark. Du kan angive en erhvervsadresse inden for GLS' netværk i Danmark eller resten af Europa. Dog undtaget Island, Grønland og Færøerne.
Når du booker ordren inden kl. 16.00, henter vi pakken den efterfølgende hverdag eller den hverdag, du ønsker det. Du styrer hele ordren i dit GLS-system.
Vi printer labelen og henter pakken for dig. Du har fuld kontrol over dine omkostninger og kan nemt ajourføre din lagerbeholdning ved modtagelse af returvarerne.
Når det skal gå hurtigere
Hvis behovet opstår og du ønsker en tidligere levering til din kunde, kan du som GLS-kunde tilvælge levering før kl. 10 eller før kl. 12. GLS Express leverer pakken den efterfølgende hverdag til hele Danmark - dog undtaget ikke brofaste ø'er.
Denne type levering er særligt attraktiv, hvis din kunde f.eks. har behov for reservedele eller skal bruge dine varer til et arrangement. Du kan følge din pakke undervejs til modtager og naturligvis se kvitteringen for leveringen.
Læs mere om hvordan GLS Express kan hjælpe dig, når pakken skal hurtigt frem.