Vejen til et bæredygtigt GLS - fra klimakompensation til nulemission

Hver dag transporterer GLS millioner af pakker - og vi elsker det. Men selvom vi har en kæmpe passion for pakkedistribution, er vores passion for at beskytte vores miljø mindst lige så stor. Vi anser klimavenlig levering som en vigtig del af den gode pakkeoplevelse, og derfor arbejder vi sammen med vores transportpartnere konstant på at minimere den påvirkning, vores pakkedistribution har på verden omkring os.

elbil lades op GLS

Elbiler

Vi arbejder hele tiden på at elektrificere vores last-mile distributionsbiler og øge andelen af nul- og lavemissionskøretøjer på tværs af vores forretning.

I GLS Denmark har vi 56 elbiler, der dagligt leverer pakker i hele Danmark. For at holde dem kørende har vi fordelt 55 ladepunkter på vores depoter, som oplader elbilerne til dagens pakkeleveringer.

I 2030 skal 50 % af vores distributionsbiler være nul- eller lavemissionskøretøjer. Inden 2035 har vi en målsætning om, at 100 % af vores nyindkøbte distributionsbiler er nul- eller lavemissionskøretøjer, så alle vores pakker udelukkende bliver leveret på certificeret grøn strøm.

 
GLS elcykler står klar ved depot til at levere pakker
 

Elcykler

I Aalborg og København kan du med stor sandsynlighed spotte vores 8 elcykler på cykelstierne, når de dagligt kører med ekspresleveringer til vores erhvervskunder.

Elcyklerne er blot ét af flere tiltag, hvor vi tester alternative leveringsløsninger, der gør pakkeoplevelsen mere miljøvenlig.

elbil lades op GLS

Test af elektriske lastbiler

I 2030 skal nul- og lavemissionskøretøjer udgøre 50 % af vores transportflåde. Som en vigtig del af at nå målet, tester vi i en periode en elektrisk lastbil som en del af vores Linehaul. Lastbilen fragter pakker mellem vores depoter i Taastrup og Kolding – en rute på i alt 428 km.

Testen skal bidrage med vigtige indsigter om, hvad teknologien kan i øjeblikket, og hvordan vi i fremtiden kan levere miljøvenligt uden at gå på kompromis med leveringskvaliteten.

 
kano madre de dios

Klimakompensation

Hos GLS kompenserer vi for den udledning, vi endnu ikke kan reducere. Læs mere om de projekter vi støtter på denne side.

Elektrisk gls cykler klar til levering af pakker ved depot

Yderligere bæredygtighedsinitiativer

Vi mener, at alle initiativer mod en mere klimavenlig pakkelevering tæller. Derfor har vi samlet en række af de tiltag, som vi har indført.

Kvinde i park på vej til at levere pakker bæredygtigt

Tips til bæredygtig levering

Sammen gør vi den største forskel for vores miljø. Læs mere om, hvordan du kan bidrage til at modtage og sende dine pakker mere miljøvenligt.

 

Sammen om ClimateProtect

Vi går på arbejde for at forbinde mennesker og pakker, så vi kan støtte store drømme, høje ambitioner, stærke relationer og nye minder. Men hvad nytter det, hvis vi nedbryder den verden, der danner rammerne for netop det?

I 2020 lancerede vi på koncernniveau vores klimastrategi Climate Protect, som har til formål at maksimere vores indsats for klima- og miljøbeskyttelse. Det tætte samarbejde på tværs af GLS-landene sikrer, at vi kan dele viden og lokale indsatser med vores internationale netværk.

Climate Protect er baseret på to grundprincipper: CO2-reduktion og klimakompensation af de udledninger, vi endnu ikke kan reducere. Vores lokale og internationale målsætninger baner vejen for, at vi i 2045 er en virksomhed med nulemission.